Udgivet i Dine Bolig & Livsstils-Artikler

Sol, strand og vand - 7 tips til at få den bedste ferie i Maspalomas

Af Badebassin.dk

Hvorfor rejse til Gran Canaria?

Er du træt af det ustadige vejr og kulden her i Norden? Så overvej at tage sydpå og hav Gran Canaria med i overvejelserne. Efter et besøg på Gran Canaria vil du føle dig ladet op og føle, at du har indfanget ekstra energi til hele året.

Når du kommer hjem fra din ferie på Gran Canaria, kan du stadig mærke varmen i kinder og inderst i din krop fra solens stråler og varme. Når du har fået masser af indtryk efter de skønne oplevelser og er blevet genopladt i de solrige omgivelser, er du klar til at tage fat på hverdagens anstrengelser igen med løftet pande.

Hold varmen i Maspalomas

Maspalomas er et stort turistområde i den sydlige del på ferieøen Gran Canaria. Generelt holder vejret sig pænt på øen især i den sydlige del. Der kan være vejrforskel fra syd til nord, men som udgangspunkt er gennemsnitstemperaturen 21 plusgrader året rundt. Det dejlige vejr gør det muligt for dig og din familie at bruge det meste af tiden i Maspalomas udendørs morgen, dag, aften og nat.

Tips til at nyde ferien i Maspalomas

  1. Find et dejligt opholdsstedog udgangspunkt. Maspalomas, der et skønt ø-område, er hovedsageligt præget af bungalows. Her finder eller får du ophold gennem dit rejsebureau i bungalows ofte med egen lille have. Herfra kan du sidde og nyde udsigten til poolområdet og bo lidt mere privat end på de store hoteller. Der er ofte en reception og lille købmand eller restaurant i forbindelse eller tæt på. Det at bo i bungalows i Maspalomas minder lidt om sommerhusområder herhjemme i Danmark, selvfølgelig er der dog en helt anden natur nemlig ikke skov men palmer og papegøjer langs de mange gåstier.
  2. Indret dig lidt mere privat. Få fat i et sjovt lille badebassin til børnene, som de kan lege med i haven ved jeres bungalow. De vil elske den lille private svømmepøl i haven. Bassinet er nemt at tage med hjem i kufferten, når det er pakket sammen og kan bruges hjemme. Udendørs lege og aktiviteter, morgenmaden og aftensmaden kan I nyde på terrassen.
  3. Skønne gåture i grønne omgivelser. Maspalomas har et grønt jævnt terræn og er et område oplagt til gåture eller cykelture i de hyggelige omgivelser. Det er muligt at gå eller cykle i solen helt fra Bahia Feliz til Melonares. På vejen finder du skønne udsigtsposter med bænke og træningsredskaber. Se også naturreservatet La Charca de Maspalomas og Parque Botánico de Maspalomas.
  4. Tæt på den lokale befolkning. Søg mod parker som Parque Urbano del Sur, hvor der trænes lokalt til fodboldkampe, her er både børn og voksne. I San Fernando er et lille kulturhus og en kirke, hvor der holdes traditionelle arrangementer. I Maspalomas er der optog i forbindelse med karneval og Hellig Tre Konger. I selve Maspalomas by er der et lokalt stadion, hvor du kan se kampe og der er en lille lokal restaurant.
  5. Masser af oplevelser for børn og voksne. I og i området omkring Maspalomas er der attraktioner, der er værd at besøge som Palmitos Park, Sioux City cowboyland, Aqualand, Camel Safari, Holiday World, og minigolf. For voksne er der underholdning, restauranter, spa og golfområder/clubber og sportsfaciliteter.
  6. Skønne strandområder. Maspalomas er kendt for den lange strand Playa del Ingles, her kan du betale for en liggeplads ved de mange liggestole og parasoller. Smukke Dunas med de mange sandbanker minder om en gåtur i ørkenen – vær opmærksom på nudistområderne. Gå langs stranden eller de hyggelige strandpromenader med restauranter og butikker. Du finder vandsport som surfing og kitesurfing og har alle muligheder for at nyde sol, strand og vand. Er du til lidt mere rolige strande, kan du tage til San Agustin, Playa de las Burras eller Playa de Meloneras.
  7. Melonaras lidt mere eksklusivt. Søger du butikker og restauranter, der er stilfulde og lidt mere eksklusive, kan du besøge Melonaras Her er hyggelige spisesteder og vartegnet det smukke fyrtårn, som du kan besøge på bestemte tidspunkter og gå op på tagtoppen for at nyde udsigten og solen.

Find det du mangler på badebassin.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 16.109 produkter fra mere end 164 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 33.892 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-10-10 09:03:40.

44
Produkttyper
16.109
Produkter
164
Forhandlere
33.892
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.